I Silkeborg findes der restauranter for enhver smag og for enhver pengepung. I hjertet af Silkeborg finder du familierestauranter og smagfulde og klassiske caféer.
Husk at slå et smut forbi Papirfabrikken og “floden”. Det er virkeligt lækkert, at tilbringe en stund der. Uanset om det er fuld bespisning eller til en lækker gammeldaws is.
Der er også stor diversitet i udvalget af spisesteder. Vil du har klassisk dansk mad kro-stil, moderne cafémad, asiatiske retter, gourmet burger eller måske bare en fastfood burger, hvor ungerne kan lege, mens du får en kop kaffe.
Silkeborg byder et stort udvalg af spisesteder, caféer og restauranter – og selvfølgelig masser af parkeringsmuligheder i gåafstand.
Silkeborg – madens by
Silkeborg er måske kendt som bilernes by, men måske er det mere passende at kalde den midtjyske by for madens by. I hvert fald rummer Silkeborg et væld af forskellige spisesteder, som på hver deres måde og med hver deres unikke egenskaber formår at forkæle smagsløgene.
Silkeborg er en smukt beliggende by, som med de mange søer og bakkede landskaber har fået tilnavnet Danmarks Outddor Hovedstad. Alle disse muligheder tiltrækker mange gæster fra ind- og udland hvert eneste år. Så naturligvis har turismen også skabt grobund for masser af spisesteder. Her kigger vi lidt nærmere på de mange muligheder, som Silkeborg byder på, når det kommer til mad, og som du kan bruge, når du skal finde inspiration til et spisested, kro, café eller restaurant.
En 6-stjernet oplevelse
Skal du forkæle smagsløgene med lidt ekstra luksus, er der ingen vej udenom spisestedet med det flotte navn Traktørstedet Ludvigslyst. Her får du mad i høj kvalitet lavet på gammeldags dyder. Restauranten lægger vægt på, at maden serveres i en stemning, som er uformel og nede på jorden. Men derfor kan maden sagtens være højtflyvende. I hvert fald hvis man skal stole på en anmeldelse i avisen Jyllands-Posten, hvor Traktørstedet Ludvigslyst serverede så flot en menu, at anmelderen kvitterede med seks stjerner. Traktørstedet Ludvigslyst ligger nogle få kilometer fra Silkeborg centrum, og den hyggelige terrasse med udsigten over Julsø er også en del stjerner værd i sig selv.
Pizza i Silkeborg
Der er et hav af pizzariaer i Silkeborg. Og nogle virkelig gode også. Til dem som har brug for glutenfri pizza kan det også lade sig gøre. Flere steder endda. Se her hvordan du kan lave din egen pizza på din egen pizzasten.
Fransk på midtjysk
Som navnet antyder er Restaurant Piaf et spisested med fokus på det franske køkken. Restauranten ligger i Silkeborgs hyggelige latinerkvarter, og her får du velsmag og service fra absolut øverste hylde. Restaurant Piaf laver ganske vist franske retter, men sætter en ære i at råvarerne er lokale. På denne måde får du bedste fra det franske køkken og det bedste fra den midtjyske natur.
En café med stemning
På Evald Café og Brasserie kan du slå to sultne og tørstige fluer med ét smæk. På denne hyggelige café kan du i dagtimerne nyde en god kop kaffe og nyde den hyggelige atmosfære i hjertet af Silkeborg, mens du om aftenen kan nyde et dejligt måltid mad med fokus på de lokale råvarer.
HumleChok i centrum
Caféen med det lidt specielle navn ligger midt på Silkeborgs travle gågade og er et oplagt sted at holde en spisepause fra shopping eller kulturelle oplevelser i Silkeborgs skønne bymidte. Her finder du et stort udvalg af forskellige retter, og som navnet på caféen antyder, kan du også få en øl…
Kro og ro
Der ligger mange stemningsfyldte kroer i Silkeborg og omegn, hvor du får serveret et måltid mad, som du ikke glemmer lige foreløbig. Vælger du at spise på en kro i Silkeborg, kan du også være sikker på, at du kommer til at indtage maden i både afslappede, historiske og naturskønne rammer. Af kroer i Silkeborg og opland kan nævnes Aalekroen, Svostrup Kro, Kongensbro Kro og Velling Koller.
En aktiv kombi
Hvis du leder efter en restaurant i Silkeborg, hvor du kan kombinere din lyst til god mad med din interesse for golf, lystfiskeri eller måske begge dele, har du fundet stedet i Tollundgaard. Her kan du både spille golf og smide snøren ud, hvorefter du kan nyde et godt måltid mad i Tollundgaard Golf Café. På stedet er der også mulighed for at afholde arrangementer og fester.
Kombiner mad og oplevelser
Der findes masser af muligheder for at kombinere gastronomi med kulturelle oplevelser. Silkeborg er en by med masser af aktiviteter for familien hele året rundt, og du kan blandt andet vælge at tage til byen, når der afholdes Silkeborg Ildfestregatta, hvor nogle af verdens bedste fyrværkere over fem dage oplyser himlen over Silkeborg med lys og farver, mens søerne omkring byen er fyldt af både med feststemte mennesker. Næste udgave af den spektakulære Silkeborg Ildfestregatta afholdes i 2020.
Er du til musik og glade dage, skal du ikke snyde dig selv for Hede Rytmer, som er Silkeborgs største musikfestival. Her kan du især opleve mange af tidens store danske navne folde sig ud på scenen – og det er helt oplagt at kickstarte sommeren med at kombinere de hede rytmer med en gastronomisk oplevelse på et spisested i Silkeborg. Festivalen afvikles i 2019 fra 30. maj til 1. juni.
Gudenåen er central i Silkeborg, og er du til vandsport, skal du naturligvis deltage i Tour de Gudenå, hvor man som kano- og kajakroer kan prøve kræfter med ruter på 23, 42 eller 70 kilometer i de flotte omgivelser. Og uanset distance er der vel nærmest indbygget garanti for, at sulten skal stilles, inden man fra Silkeborg sætter kurs mod Randers ad vandvejen.
Der findes masser af andre muligheder for oplevelser i Silkeborg – både når det kommer til kultur, idræt men også i den grad, når det handler om at finde en café, restaurant eller spisested i Silkeborg med masser af kvalitet.