Historien om murerfaget i Danmark

Murerfaget i Middelalderen Murerfaget og det brændte ler kom med munkene til Danmark i 1100-tallet fra de store sydlandske klostersamfund. Munkene var datidens kulturbringere og bragte ved deres indvandring til Danmark murer og stenhuggerkunsten med sig. Her i landet var der rige forekomster af ler, og da munkene beherskede teknikken med at brænde ler til […]

Murerfaget i Middelalderen

Murerfaget og det brændte ler kom med munkene til Danmark i 1100-tallet fra de store sydlandske klostersamfund. Munkene var datidens kulturbringere og bragte ved deres indvandring til Danmark murer og stenhuggerkunsten med sig. Her i landet var der rige forekomster af ler, og da munkene beherskede teknikken med at brænde ler til tegl, blev klostre og kirker, der hidtil var bygget af træ, nu bygget af teglsten. Sct. Bendts Kirke i Ringsted, som Valdemar den Store lod opføre i munkesten, blev indviet i 1170, men også Sorø Slotskirke, Vordingborg Kirke og Roskilde Domkirke er prægtige eksempler på teglstensmurværk fra middelalderen.

Hemmelige kræfter

I løbet af middelalderen opstod der en strid om rollefordelingen mellem murerfaget, håndværkerne og klosterbrødrene. Striden førte til, at håndværket tog over og fortrængte munkene, der havde været dets læremestre. Munkene koncentrerede sig nu om bog og bøn og overlod passer og hammer til håndværkerne. Omkring murerne opstod der en myte. Myten berettede om, at murerne måtte være i besiddelse af særlige hemmelige kræfter og egenskaber, når de med deres håndværksmæssige kunnen, på trods af onde ånders modstand, var i stand til at opføre fantastiske bygningsværker med slanke piller og høje hvælvinger og tårne, der strakte sig mod Guds himmel og til hans ære. En myte, der har holdt ved murerfaget helt op til vore dage. Et nutidigt eksempel på murernes særlige kunnen er Grundtvigskirken i København, der er opført 1920-40 og tegnet af arkitekten P. V. Jensen Klindt.

Det massive murværk

I takt med kristendommens udbredelse steg behovet for kirker. Datidens svar på skalmuren – de dybe kassemure med mellemrummet mellem for- og bagmur fyldt op af stenbrokker – blev afløst af den homogene, massive teglmur, der var enklere at håndtere. I den massive teglmur vekslede forbandet mellem skifter af skiftevis løbere og kopper, som var flettet i forskellige kombinationer alt efter, hvad muren skulle bære. I landet rigt på ler blev huse opført af mursten nu almindelig byggeskik og bygningskulturel praksis. Egentligt blankt murværk blev der dog først tale om mange år senere, da middelalderens og renæssancens murede huse oftest blev kalket eller malet med linoliemaling. Med årene er denne overfladebehandling dog gået til og ikke fornyet. Murerfaget arbejder på at bevare de gamle håndværkstraditioner.

1 kommentar


    Warning: call_user_func() expects parameter 1 to be a valid callback, function 'shape_comment' not found or invalid function name in /var/www/silkeborg.online/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php on line 174

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.