Gulvafslibning og gulvbranchen i Silkeborg

I dagens Danmark er aftaler om minimumspriser næsten blevet synonym med karteller og dermed en sag for Konkurrencestyrelsen. Aftaler om minimumspriser var en væsentlig begrundelse for, at gulvbranchen i Silkeborg blev organiseret. For mange år siden var aftalerne om minimumspriser for arbejdsydelser og materialer en del af den tids foreningsopgaver i gulvbranchen. Det var aftaler, som […]

I dagens Danmark er aftaler om minimumspriser næsten blevet synonym med karteller og dermed en sag for Konkurrencestyrelsen. Aftaler om minimumspriser var en væsentlig begrundelse for, at gulvbranchen i Silkeborg blev organiseret. For mange år siden var aftalerne om minimumspriser for arbejdsydelser og materialer en del af den tids foreningsopgaver i gulvbranchen. Det var aftaler, som sagtens tålte dagens lys. Ja, det var helt åbne aftaler, som blev vedtaget på ordinære generalforsamlinger og indgik som en del af organisationens virke. Det kan i den forbindelse nævnes, at arbejdsgiverne i linoleumsbranchen da også forpligtede sig til at overholde de aftaler og prislister, man var blevet enige om. Det var så klare aftaler, at det kunne betyde eksklusion af de medlemmer, som ikke overholdt aftalerne.

Aftaler i gulvbranchen

Gulvbranchen Arbejdsgiverforening besluttede allerede omkring tidspunktet for oprettelsen at indføre en minimalprisliste for udførelse af pålægning af linoleum og gulvpap, afretning af gulve, reparation af trapper til linoleumspålægning, levering og påsætning af trappeskinner og lister samt  for isoleringsarbejder. Begrundelsen for at indføre mindstepriserne var blandt  andet, som det blev sagt i 1910, at: Det er en Kendsgerning, at deri en Aarrække hele Verden over har hersket usunde forhold i Linoleumsbranchen, i Fabrikanternes saavel som  i forhandlernes Kreds. Forhandlingen af linoleum er jo paa Grund af Artiklens overordentlig store Vægt forbundet med meget store Omkostninger i form af fragt, Kørsel etc.

Senere i begrundelsen understreges det, at indførelsen  af mindstepriser ikke er sket for at udnytte forbrugerne. Men, pointeres det: Man ønsker kun at tilvejebringe en normal Avance som Vederlag for det arbejde, det kræver at forhandle Linoleum paa en sund Basis.

Selvom der var aftalt og udsendt minimalprislister, dukkede der ofte sager op om firmaer, der udførte arbejder til priser under mindsteprisen. En stor del af datidens korrespondance omhandler kollegiale sager om manglende overholdelse af priserne. l slutningen af 1922 kom det så vidt, at det blev besluttet at ophæve foreningen, og der blev sendt en kollektiv udmeldelse til Dansk Arbejdsgiverforening. Man fik dog besindet sig og trak udmeldelsen tilbage i starten af 1923.

Inden for lovens rammer

I 1938 henvendte gulvbranchen sig til en sagfører for at høre, om de kollegiale regler om eksklusion kunne stride mod datidens lovgivning. I en svarskrivelse får foreningen medhold i, at det er i orden at ekskludere medlemmer, der ikke overholder mindstepriserne. For, som det påpeges, kan det ikke anses som en eksistensberettigelse at være medlem af foreningen.  Og, tilføjes det, når bestemmelsen er gyldig vedtaget, må den antages at være bindende for medlemmerne.

Det  betyder, at hvis medlemmer ikke overholder de aftalte regler og bestemmelser, kan det opfattes som at skade det kollegiale forhold til fx malerfaget. I svaret fra foreningens sagfører nævnes det dog, at man skal være opmærksom på Priskontrolrådets praksis og synspunkter. Efter den 2. Verdenskrig skete der langsomt ændringer på det danske arbejdsmarked, ligesom prisdannelserne ændrede sig. En del af gulvbranchen målsætning for gulvafslibning blev derfor også ændret, og et af de hidtidige formål med at sikre en minimalprisliste gled i baggrunden for nu at være helt  forsvundet.