Bio Silkeborg – Silkeborg Biograf

I Bio Silkeborg kan du se alle de nyeste film

Bio Silkeborg ligger i de smukke omgivelser ved åen. Den ligger i de ikoniske Papirfabrikken-bygninger sammen med en masse restaurationer. Så der er rig mulighed for, at hygge med mad, kaffe og dessert både før og efter filmen.

Bio Silkeborg er ofte meget hurtigt ude med de allernyeste film. Så hold dig opdateret på deres website, så du når først ud til de bedste siddepladser og de nyeste præmiere-film.

Gå til Bio Silkeborg her.

Baby Bio i Bio Silkeborg

I biografen i Silkeborg har du også mulighed for, at kommer til Baby Bio sammen med din baby. Her skal du nemlig ikke bekymre dig om andre, hvis dit barn græder lidt, skal skiftes eller spise. Alle med små børn og babyer er nemlig meget velkomne og konceptet Baby Bio er for Jer.

Bio Classic i Bio Silkeborg

En filmklub, som ikke er en rigtig filmklub. Alle er nemlig velkomne og man behøver ikke medlemskab.

Alle film starter med et kort oplæg omkring film, som er valgt af folk med erfaring i filmbranchen. Det er som regel film, som er præmieret på filmfestivaller.

Formålet er, at vise nyere spændende film, hvor kvaliteten er høj, og som normalt kun vises i kortere perioder i landets største byer.

Alle forestillinger har starttidspunkt kl. 18.45 og det koster kun 60 kr. pr. billet.

Programmet finder du på Medborgerhuset, på Silkeborg Bibliotek og på byens uddannelsesinstitutioner.

Er Bio Silkeborg med i Biografklub Danmark

Ja, biografen i Silkeborg er med i Biografklub Danmark.

Når man er medlem af Biografklub Danmark, så får man mulighed for at få 50% rabat på en række udvalgte store film.

Du kan se sæsonens film her – og du kan se prisen for medlemsskabet her.

Hvis du køber et medlemskab i Biografklubben, så behøver du ikke selv se alle filmene. Du kan også give nogle af billetterne væk, hvis du ønsker. Så kan en ven fx få halv pris på filmen.

Udover halv pris på billetterne, så får du også en række andre fordele. Fordelene er blandt andet invitationer til for-premiere og løbende konkurrencer om rejser og billetter. Billetterne kan bruges over hele landet i de biografer, som kører med Biografklub Danmark, og de gælder både til formiddag og aften forestillinger.

Parkering ved Bio Silkeborg

Der er fine parkeringsmuligheder kun få hundrede meter fra biografen.

Der er nogle parkeringspladser meget tæt på biografen, men de bliver brugt af alle de restaurationer, som ligger på Papirfabrikken.

Finder man ikke en plads lige ved siden af, så findes der en masse pladser på bagsiden af Papirfabrikken. Og yderligere et mindre p-hus (Smedebakkens P-hus) nogle hundrede meter fra bio’en.

De fleste pladser både foran af bagved Papirfabrikken er gratis efter kl 17 om aftenen.

Kan man købe gavekort til biografen?

Ja, du kan godt købe gavekort til biografbilletter i Silkeborg Bio.

Du kan vælge det beløb du ønsker og gavekortet sendes fysik til dig.

Må man tage sit eget slik og sodavand med i biografen?

Det er et lidt svært spørgsmål. Fordi flere biografer vil ikke have, at man tager sine egne drikkevarer eller snacks og slik med. De driver en forretning og skal tjene på deres ydelser. De bestemmer deres egne regler og har ret til at bortvise biografgængere. Men der bliver dog ikke tjekket tasker eller lignende, da de ikke har hjemmel til det. Der findes ikke nogle deciderede lovgivning på området.

Hvad kan man købe i Bio Silkeborgs kiosk?

I biografens kiosk kan man købe alle de mest almindelige søde sager og snacks, som selvfølgelig popcorn, vingummi, chokolade, bland-selv-slik og forskellige typer sodavand. Helt almindelig vand på flaske kan du også købe.