Få 3 tilbud på billig gartner

Årets gang i haven

Høst i haven

Høst af afgrøden er kulminationen på havearbejdet. Høsten bør være en sjov og spændende tid, for det er jo derfor, du har dyrket alle dine planter. Problemet med traditionelle haver er, at der er for meget at høste på en gang. Planter du en hel række af noget på én gang, bliver det også parat til at høste på en gang, og det bliver et kæmpearbejde. Ikke så heldigt for hobbygartneren, som bare skal have til middagsmaden i aften og ikke en hel måneds forbrug af salat på en dag.

Kontrolleret plantning

Alt er anderledes med en køkkenhave. Jorden forberedes og jævnes, og placeringen markeres. Så vælger du frøene, som du vil have, lægger nogle i håndfladen og sår et nip i hvert hul. Vand med en fin forstøver, mens du glatter jorden over frøene. Spørg så dig selv, om du vil have mere end seksten radiser på en gang. De bliver klar om en måned, og de skal alle høstes i løbet af en uge. Som regel er svaret: Nej, jeg skal ikke have mere. Jeg venter en uge eller to med at tilså et andet kvadrat med radiser. Her kan du se den store fordel ved gitteret, der skaber grænser og kontrollerer haven på en nem måde. Husk at teorien om køkkenhaven er at forestille sig høsten. Spørg dig selv, hvad du skal bruge til en eller to uger, og plant kun det. Det tager cirka et minut. Køb din frø i et lokalt havecenter i Silkeborg.

Pluk og bland

Du behøver ikke at vente, til planten har nået sin maksimale størrelse. Gå ud ved høsttid (hvilket kan være en halv time inden frokost eller aften) med en saks og en salatskål eller kurv og klip nogle af de yderste blade af, måske et fra hver plante. Til en blandet salat tages fire salatblade, persilleblade og måske rødbedeblade fra en anden plante. Hvert kvadrat kan indeholde forskellige varieteter af salat og forskellige farver. Du kan tage en radise og en gulerod, selvom de kun er halvstore, vaske dem i din spand med solvarmt vand, lægge toppene i kompostbunken og så fortsætte rundturen i haven med at tage en smule her og en anelse der. Din kurv vil snart være fuld, og du kan slet ikke se på din have, at der mangler noget.

Klip, klip

Alle bladgrøntsager som salat eller bladbede kan høstes løbende i hele sæsonen ved at klippe lidt her og der. Denne teknik kaldes også “klip og kom igen”, og du kan i frøkatalogerne se, at mange salat- og krydderurtetyper fremhæves som velegnet til behandlingen. Det kan dog ikke fortsætte i det uendelige, da planten går i frø. Når den sætter frø på en stængel, er den færdig med at gro og skal høstes. Høst en sidste gang, fjern resten, og forbered kvadratet til genplantning – medmindre du vil vise børnene, hvordan salat eller radiser producerer frø.

Høst og genplantning

Med køkkenhavemetoden arbejder du kun med et kvadrat ad gangen. Så snart du er færdig med at høste et kvadrat, er det tid til at forberede jorden og plante en ny afgrøde. Fjern visne blade, stængler eller rødder og læg dem i kompostbunken Tilsæt så en planteskefuld havekompost (forhåbentlig af den hjemmelavede), bland jorden med komposten og jævn overfladen; så er du klar til genplantning. Det er hurtigt gjort, det kan gøres på et minut!

Genplantning i haven

Nu bliver det mere interessant og sjovt, for nu skal du vælge, hvad du vil have i hvert enkelt kvadrat gennem hele sæsonen. Husk, at du kan få mindst tre afgrøder om året i hvert kvadrat. Gang dit antal af kvadrater med tre, så er der mange valgmuligheder! Hvert valg skal være sjovt, spændende og interessant. Hvad du vælger, afhænger naturligvis af, hvilken årstid det er, og hvad du har brug for.